Fortrydelsesret

Fortrydelse af køb
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på NauticumShop.dk.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives enten på e-mail eller telefon 78784213. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesblanket og sende den med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og i disse betingelser.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os besked om det. Nægter du modtagelse eller afhenter du ikke din pakke, når Postnord har lagt den til afhentning, sender vi dig en e-mail, for at få at vide, om du har fortrudt dit køb eller du blot ikke har nået at hente pakken. Hører vi ikke fra dig, vil vi betragte dit køb som fortrudt og du vil blive krediteret, men returfragten vil blive fratrukket det beløb der krediteres.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre. Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal sende de købte varer til vores adresse og afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Anvender du den retur-fragtlabel, der er medsendt i pakken, fratrækkes fragten (samme fragtbeløb som ved forsendelsen fra os) fra det beløb vi skal tilbagebetale til dig. Bemærk at du ikke kan returnere købte varer til en pakkeshop. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til vores adresse. Du kan også aflevere pakken personligt på vores adresse mellem kl. 9-16 ma-fr. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vær opmærksom på at varens emballage kan være en vigtig del af varens værdig. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse, når vi har modtaget varen retur eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre vi har aftalt andet.

Bemærk at anvender du den retur-fragtlabel, der er medsendt i pakken, fratrækkes returfragten (samme fragtbeløb som ved forsendelsen fra os) fra det beløb vi skal tilbagebetale til dig. 
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den og vi kan følge varen hos Postnord.
Benytter du ikke vores returfragtlabel, så husk at få en kvittering for afsendelsen med pakkenr./forsendelsesoplysninger. Hvis pakken bortkommer hos Postnord, GLS eller et andet fragtfirma du har valgt, kan du søge om erstatning hos fragtfirmaet for det beløb, du har betalt for dit køb.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Nauticum ApS
Fårdrupvej 18
4200 Slagelse
Danmark

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan altså ikke sende pakken til en pakkeshop.
Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere pakken personligt på ovenstående adresse.

Hvad skal jeg sende med tilbage ?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen og/eller en standardfortrydelsesblanket, som var vedlagt din ordre.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller til en pakkeshop.