Olie lanterner

Hvem eller hvornår petroleumslampen præcis blev opfundet vides ikke, men nogle tilskriver det den polske kemiker Ignacy Lukasiewicz, som levede i det 19. århundrede.

Det skyldes både nostalgi og lampernes fantastiske udseende, at de stadig bliver produceret. De er billige i drift og næsten uopslidelige  - muligvis endda bliver de smukkere med årene.

En god olielampe brænder uden at sode - det er vigtigt at luftmængden bliver styret rigtig. Får lampen for lidt luft, soder den. Får den for meget luft, bliver flammen blå og giver for lidt lys.

Husk! første gang vægen bliver tændt at fugte den lidt med lampeolie - så er man sikker på at det er lampeolien, der brænder og ikke vægen.

De fleste lamper på et skib har et funktionsnavn - den vigtige ankerlampe skal være synlig i 360 grader i flere mils afstand - lampen skal være tændt lige så snart man ligger for anker.

Clipper-lampen er opkaldt efter de hurtige og smukke Clipper skibe fra det 19. århundrede - samme periode hvor petroleumslampen blev opfundet. Clipper-lampen er stadig populær - vel mest på grund af sit smukke og tidløse udseende

Grøn og rød - hvilken er styrbordslampe og hvilken er bagbordslampe - det ved enhver sejler, som også er godt bekendt med en ankerlampe, mastlampe og lastlampe.

Synlig forfra har man tre lamper: styrbords, bagbord og mastelampen.

Styrbord og bagbord stammer tilbage fra vikingedragebådene, og styrbord er der hvor styrmanden havde sit ror på højre side af skibet - i sejlretningen. Bagbord er den røde i venstre side og bag styrmandens ryg. Skulle en matros forveksle styrbord og bagbord, kunne han få en syngende lussing med venstre hånd - så blev kinden rød og han kunne i spejlet se hvilken side der er den røde - og endda mærke det med lukkede øjne.

En mastlampe - eller en toplampe sidder selvfølgelig på masten. Et motordrevet skib skal vise hvidt lys i masten. Det skal et sejlskib ikke. Således kan man om natten se forskel. 
  
Minelamper - Miner's Lamp - havde flere funktioner og noget som man altid havde med sig.
Minelampen kunne fortælle, hvis der var for lidt ilt, samtidig var de konstrueret sådan, at de ikke kunne antænde eksplosive gasarter, og det var noget man døjede meget med. Derfor er åben ild forbudt i minerne. Men lys kunne man jo ikke undvære, og så var minelampen perfekt. Formandens lampe havde en messinghat. Minearbejderne havde en lampe med stålhat og ledelsen havde det privilegium at have en lampe med kobberhat.