Skibslanterner

De smukke, lakerede messinglanterner bringer en hyggelig og maritim stemning til dit hjem. De er en charmerende tilføjelse, enten som klassiske olielamper eller som praktiske el-lanterner, der kan pryde både indendørs og udendørs omgivelser.

Olielamperne er ideelle til at skabe stemning, hvor der ikke er adgang til strøm, eller blot for at nyde den bløde belysning på en sommeraften. Husk at bruge lugtfri olie, hvis du placerer dem indendørs, for at bevare et behageligt indeklima.

Elektriske lanterner og lamper, der drives af 230 volt, er primært designet til indendørs brug. Selvom de kan forlænge hyggen på altanen en sommeraften med en forlængerledning, er det vigtigt at tage dem med indenfor efter brug. Med en maksimal beskyttelsesklasse på IP-21 er de ikke egnede til regnvejr, fugtige rum eller permanent udendørs placering.