preload spinner

Bådsmandspiber og Horn

Piber og horn er signalinstrumenter - der kan både være noget venligt og noget faretruende over signaler. Megaphonen er rigtigt god i store forsamlinger, så alle kan blive råbt op, og tågehornet er vigtigt ved nedsat sigtbarhed. 

En megafon eller råber er tragtformet for at forstærke og rette en persons stemme mod et særskilt mål. Stemmen fra et menneske spredes jævnt ud til alle sider, men gennem en råber eller megafon bliver lyden koncentreret mod et mindre område. Samtidig kan de personer der står ved siden af høre ham mindre.

Tågesignaler skal afgives i eller i nærheden af et område med nedsat sigtbarhed. Kort tone, er en tone af ca. 1 sek. varighed. Lang tone, er en tone af 4 til 6 sek. varighed. Et maskindrevet skib skal give en lang tone mindst hvert andet minut. Hvis skibet ligger for anker, skal det give to lange toner med højst to minutters mellemrum. Sejlskibe skal give en lang og to korte toner med højst 2 minutters mellemrum.  Store skibe over 100 meter har flere regler om bl.a. brug af skibsklokken og en gongon, men det er en længere historie. Der er mange regler, men for os er det mere vigtigt at varen er smuk.

Bådsmandspiben betjenes af vagthavende underofficer(sergent) på orlogsskibe. Piben benyttes både til kommandosignaler og som honnørsignal ved falderebet og skansen. Den kan føres meget langt tilbage. I Danmark er bådsmandspiben nævnt i søkrigsartiklerne fra 1563 og har siden været brugt i den danske orlogsflåde. Men allerede i kong Christian IV.s egenhændigt underskrevne Krigsregler dateret den 8. maj 1625 findes følgende anført i § 55: "Hvo som forsover eller forsømmer Pibe-Signalerne (Søefløjten) han skal første Gang straffes "til masten", anden Gang i Jern paa vand og brød, og tredje og fjerde Gang med at springe fra raaen og kølhales eller høegere" Det fremgår altså heraf, at der allerede på det tidspunkt har været anvendt fløjte til opmærksomhedssignal o. l. i orlogsfartøjerne. 
Bådsmandspiben stammer sandsynligvis fra grækerne hvor den i slutningen af det 13. århundrede hørte med til den maritime officers udrustning og var som sådan et slags tegn på kommando. I datidens små skibe var det bekvemt for en skibschef eller vagthavende officer at give kommando fra poopen ved brug af piben. Omkring 200 år senere var piben tilsyneladende blevet indført i alle søfarende nationer.
Vi er alle lidt imponerede når Majestæten går ombord på Kongeskibet til bådsmandens piben.

De fleste ved hvor svært det kan være at informere kollektivt. Det er signalinstrumenterne gode til.

Hvis varen er på lager, kan den sendes indenfor 24 timer
Vises “Bestillingsvare” er leveringstiden 2-5 dage. 


 

preload spinner
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}