Olie lanterner

Petroleumslampens historie strækker sig tilbage til det 19. århundrede, hvor den polske kemiker Ignacy Lukasiewicz ofte tilskrives opfindelsen. Disse lamper er stadig populære i dag, ikke kun på grund af deres fantastiske udseende og nostalgi, men også fordi de er billige i drift og næsten uopslidelige. Mange mener endda, at de bliver smukkere med årene.
 

En god olielampe brænder rent uden at sode, hvilket kræver korrekt styring af luftmængden. For lidt luft får lampen til at sode, mens for meget luft giver en blå flamme med begrænset lysudbytte. Når vægen tændes første gang, er det vigtigt at fugte den let med lampeolie for at sikre, at det er olien, der brænder, og ikke selve vægen.

Om bord på et skib har de fleste lamper et specifikt funktionsnavn. Den essentielle ankerlampe skal være synlig i 360 grader over flere mils afstand og skal være tændt, så snart skibet ligger for anker.

Clipper-lampen, opkaldt efter de hurtige og smukke Clipper-skibe fra det 19. århundrede, er et eksempel på en petroleumslampe, der har bevaret sin popularitet. Dens tidløse og smukke design er sandsynligvis hovedårsagen.

Enhver sejler kender forskellen på en grøn styrbordslampe og en rød bagbordslampe, ligesom de er fortrolige med ankerlamper, mastelamper og lastlamper. Forfra er et skib typisk udstyret med tre lamper: styrbords, bagbords og mastelampen.

Betegnelserne styrbord og bagbord stammer fra vikingedragebådene. Styrbord var den side, hvor styrmanden placerede sit ror, på højre side i sejlretningen. Bagbord, den røde lampe, sidder i venstre side, bag styrmandens ryg. En gammel sømandsregel siger, at hvis en matros forvekslede de to sider, kunne en lussing med venstre hånd gøre kinden rød, hvilket visuelt og føleligt mindede ham om den røde bagbordsside.

En mastelampe, også kendt som en toplampe, sidder selvsagt på masten. Et motordrevet skib skal vise hvidt lys i masten, i modsætning til et sejlskib. Denne forskel gør det muligt at identificere skibstypen om natten.