Vi bruger cookies til at personalisere din brugeroplevelse og til at undersøge, hvordan vores webshop bliver brugt.
Du kan vælge hvilke cookies du vil give dit samtykke til eller klikke på accepter alle.
Du kan ikke fravælge nødvendige cookies, der sikrer funktionaliteten af webshoppen.

Vælg land

Danmark Sverige Norge
Indkøbskurv (0)
0 vare(r) i kurven
I alt:0,00 DKK
Vis kurv og gå til kassen
Indtast din søgning
 
Vilkår

NauticumShop.dk er en del af Nauticum ApS.
Du kan kontakte os på telefon 78784213 - hverdage kl. 9.00 - 16.00
eller på e-mail:  mail@nauticum.shop


Vilkår / Handelsbetingelser gældende for privatkunder

Sådan handler du hos NauticumShop.dk 
For at foretage et køb på webshoppen skal du igennem følgende trin:

1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
2. Indtast dine personlige oplysninger
3. Vælg forsendelses- og betalingsmåde
4. Godkend vores handelsbetingelser
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet

Køb hos NauticumShop.dk
Du kan kun købe varer via vores netbutik. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på NauticumShop.dk, er du velkommen til at kontakte os pr. telefon 7878 4213 (alle hverdage kl. 9-16) eller pr. e-mail. Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Når du handler med NauticumShop.dk indgås aftalen på dansk. Det er kun muligt at se tidligere ordrer ved login med adgangskode på websitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en e-mail. Ved B2B handel sender vi gerne en fakturakopi til virksomhedens bogholderi, når pakken er afsendt.
Prisfejl: Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Betaling
På webshoppen kan der betales med:
Dankort/Visadankort, VisaElectron, MasterCard, Maestro, VisaCard (udenlandsk udstedte visakort) og EAN-faktura (virksomheder og offentlige virksomheder, der har EAN-nummer).
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Har du problemer med at betale med kreditkort, kan du gennemføre købet uden at gennemføre betalingen, og kontakte os for at aftale bankoverførsel i stedet.
Når du gennemfører købet uden at betale, vil bestillingen være synlig hos os, så vi kan ændre din betalingsmåde og sende dig en faktura til betalingen. Vær opmærksom på, at betaling med bankoverførsel altid er forudbetaling, og at din bestilling først afsendes, når beløbet er indgået hos Nauticum.
OBS! Vi er e-mærket og skal gøre dit opmærksom på, at ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.


Dankort og andre betalingskort
Betaler du med Dankort eller kreditkort er du altid sikret mod misbrug. Vi benytter en godkendt betalingsgateway hos Nets,  så det er både nemt og sikkert at betale online. Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun Nets, der kan læse dem. Beløbet hæves først når varerne afsendes fra NauticumShop.dk's lagre. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.  
Vi gør venligst opmærksom på godkendelse via NemID foreløbigt at den eneste måde at foretage køb på med betalingskort.


Forsendelse og fragt
Levering sker primært med PostNord. Leveringstiden er 1-7 dage (dog er leveringstiden for håndlavede varer ca. 21-30 dage). Vi leverer til Danmark og EU samt Grønland, Island og Færøerne. Bor du i Sverige, kan du bestille på Nauticumshop.se og bor du i Norge, henviser vi til Nauticum.shop.

Ved alle varer er angivet en forventet leveringstid - bemærk at leveringstiden er regnet i antal arbejdsdage. I tilfælde af forsinkelse, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen, f.eks. annullere din bestilling eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare.
Så snart du har købt en vare, ekspederer vi din ordre. PostNord leverer i DK normalt dagen efter afsendelse - til udlandet tager det 1-2 dage ekstra, dog længere tid til Færøerne og Grønland.
Når du køber varer fra vores DK-lager, modtager du dine varer i løbet af 1-2 dage. Levering af varer fra vores EU-lagre leveres i løbet af 5-7 dage og varer der bestilles til produktion leveres mellem 21-30 dage. Leveringstid er angivet ved varen.

Uanset hvor meget du køber, koster forsendelsen i Danmark aldrig over 70 kr., som svarer til vægt/volumen over 20 kg
Køber du for over 1.000 kr. er fragten gratis.
Ved varen er angivet en vægt, som svarer til varens vægt / volumen.

Brevforsendelser anvendes kun til fremsendelse af små reservedele o.lign.

Fortrydelse af køb
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på NauticumShop.dk.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives enten på e-mail eller telefon 78784213. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesblanket og sende den med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og nederst i disse betingelser.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os besked om det. Nægter du modtagelse eller afhenter du ikke din pakke, når Postnord har lagt den til afhentning, sender vi dig en e-mail, for at få at vide, om du har fortrudt dit køb eller du blot ikke har nået at hente pakken. Hører vi ikke fra dig, vil vi betragte dit køb som fortrudt og du vil blive krediteret, men returfragten vil blive fratrukket det beløb der krediteres.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre. Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal sende de købte varer til vores adresse og afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Anvender du den retur-fragtlabel, der er medsendt i pakken, fratrækkes fragten fra det beløb vi skal tilbagebetale til dig - denne fragtpris svarer til den du betalte for at få tilsendt pakken, med mindre dit købsbeløb udløste gratis fragt - i det tilfælde betaler du mindst mulig returfragt. Bemærk at du ikke kan returnere købte varer til en pakkeshop. Pakken skal sendes til NauticumShop.dk's adresse. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vær opmærksom på at varens emballage kan være en vigtig del af varens værdig. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre vi har aftalt andet. Bemærk at anvender du den retur-fragtlabel, der er medsendt i pakken, fratrækkes returfragten fra det beløb vi skal tilbagebetale til dig - fragten svarer til det beløb, du betalte for at få tilsendt pakken, med mindre dit købsbeløb udløste gratis fragt - i det tilfælde betaler du mindst mulig returfragt. 

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Nauticum ApS
Fårdrupvej 18
4200 Slagelse
Danmark

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan altså ikke sende pakken til en pakkeshop.
Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere pakken personligt på ovenstående adresse.

Hvad skal jeg sende med tilbage ?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen og/eller en standardfortrydelsesblanket, som var vedlagt din ordre eller du kan hente den HER. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Har du modtaget et returkort sammen med din vare, kan du udfylde det og sende det med varen i stedet for din ordrebekræftelse/fortrydelsesblanket.

Reklamationsret - hvis der er noget galt med varen
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere ?
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, betaler vi naturligvis returfragten, og du bedes derfor anvende den retur-fragtlabel, der var vedlagt dine varer. Er den bortkommet og det ikke er muligt at sende en retur-fragtlabel til dig, som du kan udprinte og sætte på pakken, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger - husk at få en kvittering for afsendelsen. Vi aftaler derfor altid med dig hvordan returneringen kan foregå i forbindelse med en reklamation. Husk derfor ved en reklamation, at ALTID kontakte os inden du returnerer varen.

Varen sendes til:

Nauticum ApS
Fårdrupvej 18
4200 Slagelse

Danmark

Vi har brug for følgende information, når du sender varen retur til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. 

Hvad skal jeg sende med tilbage ?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen og/eller en standardfortrydelsesblanket, som var vedlagt din ordreseddel eller du kan hente den HER. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Har du modtaget et returkort sammen med din vare, kan du udfylde det og sende det med varen i stedet for din ordrebekræftelse og standardfortrydelsesblanketten.
HUSK ALTID at kontakte os inden du returnerer en vare.

Får jeg besked når jeg har returneret en vare ?
Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. Mailen giver dig oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation. 

Klageadgang
Vil du klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Nauticum ApS på e-mail. 
Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til det relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Mæglingsteamet for Forbrugerklager, www.naevneneshus.dk, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen, som du klager over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.  Beløbsgrænserne kan blive ændret. 
Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

Hvis du er forbruger med bopæl udenfor Danmark, kan du anvende EU-kommissionens online klageportal. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.. 

Persondatapolitik
Vi brug for følgende oplysninger, når du handler hos Nauticum:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, der er nødvendig for at kunne levere varen til dig.
Dine oplysninger anvendes derfor af PostNord, GLS, UPS og andre fragtfirmaer, der bruges af os til at sende varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos NauticumShop.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige hos NauticumShop.dk er Nauticum ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan rette henvendelse ved at sende os en email. 
Bemærk at vi opbevarer dine oplysninger så længe, vi som virksomhed er forpligtet til regnskabsmæssigt at opbevare dem.

Cookies
NauticumShop.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på NauticumShop.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere NauticumShop.dk.

Handelsbetingelserne er opdateret 2022.